Om Sæby Svømmebad

Sæby svømmebad blev taget i brug i 2006 og er Frederikshavns kommunes nyeste og mest højteknologiske svømmebad. Svømmebadet fremstår med den karakteristiske konstruktion, som en unik, smuk bygning og et varetegn for Sæby

Det er vores overbevisning at der altid vil eksistere et behov for, at borgeren skal kunne lære at svømme. Der vil komme flere motions- og konkurencesvømmere og der vil blive flere borgere som får behov for genoptræning i vand- og i terapibassiner. Men samtidigt fordrer teknologien at det fysiske aktivitetsniveau for både børn og voksne bliver mindre og mindre, hvorfor livsstilssygdommene i fremtiden kan blive et stort problem.

Fremtiden for svømmebadet er ikke kun at kunne tiltrække borgere til traditionel svømning.
Svømmebadet skal gennem samarbejdet med den kommunale genoptræning, sikre rum til at borgere fortsat kan træne sikkert og professionelt længe efter et traditionelt genoptræningsforløb er afsluttet.

Svømmebadets wellness afdeling er derfor heller ikke kun terapibassiner og wellnessarrangementer, men er også et ideelt mødested for den ældre gruppe hvor vand og varme ikke kun er med til at gøre dagligdagen lidt nemmere, men også agerer som et socialt mødested.

Svømmebadets vision vil derfor bedst kunne beskrives i sloganet “oplevelser med omtanke” ikke kun for miljøet men for den enkelte bruger.

Green Key har været en vigtig samarbejdspartner i Sæby Svømmebad.
Green Key er et internationalt anerkendt miljømærke. Det er udbredt i bl.a. hotelbrancher, restauranter, campingpladser og selvfølgelig haller. Hallerne certificeres i samarbejde med HI og Horesta. Sæby Svømmebad har haft et samarbejde med Green Key siden 2009 og har haft stor glæde af erfaringsudvekslingerne og medarbejdernes engagement i ordningen.
Svømmebadet har især brugt ordningen til at sætte fokus på energi-forbrug, indeklima, samt udfasning af skadelige tilsætningsstoffer i rengøringsmidler m.m. Svømmebadet har haft stor glæde af det netværk der naturligt følger Greenkey ordningen.

Ret tanke, ret handling og ret adfærd er grundstenene i vores daglige drift og ledelse. Ansatte i svømmebadet er naturlige rollemodeller for svømmebadet. Ved at vise at vi tror på at kunne gøre en forskel, vil denne indstilling blive vore kunders. En innovativ arbejdsplads med fokus på brugeren, holdt sammen af et stærkt netværk af brugere, foreninger og samarbejdspartnere. Et bredt kommunalt tilbud, der er tro mod lokalsamfundet. Med berøring af alle livets aspekter

Direktør:  Jeppe Jacobsen CEO@sbad.dk

Bademester: Katja K Hansen  bademester@sbad.dk.dk

Teknisk leder: Kim Kupetz   kiku@frederikshavn.dk

Økonomi: direktion@sbad.dk

Sæby Svømmebad er en fondsbaseret organisation, oprindeligt stiftet af den gamle Sæby Kommune under navnet, den erhvervsdrivende fond:  FONDEN SÆBY SVØMMEBAD. Svømmebadets driftstilskud er en del af Center for kultur og fritid i Frederikshavn kommune.

Fondens formål er at opføre Sæby Svømmebad samt at drive Sæby Svømmebad ved udlejning af dette til omliggende skoler og uddannelsesinstitutioner i øvrigt, samt idrætsforeninger og andre beslægtede foreninger, hvis aktivitet knytter sig til et svømmebad, og endeligt at åbne adgang for publikum for brug af svømmebadet mod betaling af entre samt at drive cafeteriavirksomhed eller dermed beslægtet aktivitet.

Formand: Niels Jensen

Næstformand: Palle Skyum

Bestyrelsesmedlem: Anne Grethe Kramme

 

 

Har du brug for at skrive til bestyrelsen, foregår dette gennem formanden på mail bestyrelse@saebysvoemmebad.dk